Sådan får du et bedre indeklima med 3 uundværlige råd

How to Improve Indoor Air Quality with 3 Essential Tips

Hos mange af os hvirvler luften med sundhedsskadelige partikler fra madlavningsos, stearinlys, brændeovne og den luft, vi selv udånder.

Flere af os har også problemer med ringe akustik og støjgener, ligesom dårlig belysning kan påvirke vores indendørs miljø. 

Indeklima er alle sanseindtryk, din krop bliver påvirket af, når du opholder dig indenfor. 

Men hvordan får du et bedre indeklima? Hvornår er et indeklima godt? Og hvordan opdager du, når det er dårligt? Det finder du ud af her, hvor du også får 3 vigtige råd med på vejen. 

Hvornår er dit indeklima godt?

Luft, lys og lyd. Alle tre er med til at skabe det miljø, vi opholder os i indendøre – og som enten kan være godt eller dårligt. 

Et godt indeklima afhænger af:

  • En luftkvalitet med et lavt CO2-niveau og optimal luftfugtighed 
  • Minimale støjgener og god akustik
  • Den optimale belysning 

Vi beskæftiger os primært med luftkvalitet og dens påvirkning af indeklimaet – og derfor er det den, vi fokuserer på her, fordi den bærer en stor del af ansvaret for et godt indeklima. 

Vil du have et bedre indeklima, kan du derfor starte med at sætte ind på luftkvaliteten. 

Hvordan? 

Du skal prioritere den rette udluftning. For ventilation og indeklima hænger uløseligt sammen. 

Lufter du nok ud, sænker du CO2-niveauet i luften, samtidig med at du forbedrer luftfugtigheden

Derfor er luftkvaliteten vigtig for din sundhed og sikkerhed

“Offentligheden og tilsynsmyndighederne er endelig begyndt at vågne op, og langt flere forstår nu, at luften indenfor har kolossal betydning for vores sundhed og trivsel.”

Sådan udtaler lektor ved Harvard T.H. Chan School of Public Health, Joseph Allen i et interview i Weekendavisen. 

Alt for længe har vi glemt indeklimaet i det store sundhedspuslespil. Men heldigvis begynder det nu at blive anset som en vigtig brik. Og her er luftkvaliteten en af de afgørende. 

Luften i dit hjem er ofte mere forurenet end langs de mest trafikerede veje i byen, står der videre i artiklen i Weekendavisen. For når vi tænder op i brændeovnen, laver mad og skaber hygge i hjemmet med stearinlys, afgiver det et hav af skadelige partikler. 

Det øger CO2-niveauet og forringer luftkvaliteten i dit hjem. Og eftersom vi bruger 90 % af vores tid indendørs, indånder vi mange af de sundhedsskadelige partikler. 

Dårligt indeklima og symptomer på det 

Hvordan ved du, om luftkvaliteten medvirker til et dårligt indeklima hjemme hos dig? 

Hvad vi ikke kan se, har vi ikke ondt af, lyder en gammel talemåde. Men når det gælder et dårligt indeklima, har vi faktisk ondt af det, fordi det kan påvirke os på en lang række måder. 

Det kan være svært at spotte dårlig luft med det blotte øje – og derfor kan det hurtigt ryge bagerst i bevidstheden. 

Alligevel kan du holde øje med en række symptomer på det og dermed et dårligt indeklima.

Fysiske symptomer:

  • Hovedpine
  • Træthed
  • Kvalme og svimmelhed
  • Tørre slimhinder i øjne, næse og svælg
  • Astma og allergi 

Symptomer i din bolig:

  • Vækst af skimmelsvamp
  • Dårlig, indelukket og “muggen” lugt
  • Kondens på rudernes inderside

Et dårligt indeklima er desværre et usynligt problem, som du sjældent kan se eller mærke. Birdie mærker på egen krop, når ilten i luften bliver dårlig og CO2-niveauet højt ved at falde død om. 

Det overrasker mange, hvor hurtigt den går fra at flyve til at falde om. Også selvom de tror, at deres udluftningsvaner er gode, og deres helbred eller bolig ikke viser tegn på dårligt luftkvalitet. 

3 måder at forbedre din luftkvalitet på 

Vil du give dit indeklima det sundhedsfokus, det fortjener? 

Her kommer 3 effektive råd til, hvordan du bedst skaber en bedre luftkvalitet, som spiller en vigtig rolle for indeklimaet, hjemme hos dig. 

1. Luft rigtigt ud 

De fleste af os lufter ud hver dag. Men kun en lille del gør det på den mest effektive måde. 

WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du lufter ud med gennemtræk mindst tre gange om dagen i 5-10 minutter

Det gør kun knap 25 %

Du skal lukke vinduerne godt op på hver side af din bolig for at skabe det nødvendige gennemtræk. Gør du ikke det, bliver for lidt af den gamle, forurenede luft skiftet ud med ny, ren luft.

2. Skab den rette luftfugtighed 

Fugtigheden i luften spiller en afgørende rolle for at skabe et bedre indeklima. 

Luftfugtigheden fortæller noget om, hvor meget vand luften indeholder. Og den skal hverken indeholde for meget eller for lidt. Er der for lidt fugt i luften, vil den blive tør. Er der omvendt for meget, vil luftfugtigheden være for høj

Den optimale luftfugtighed ligger mellem 40-60 %, men afhænger af sæsonen. Det betyder, at luftfugtigheden bør være lavere i vinterhalvåret, mens den naturligt vil stige i sommerhalvåret. 

Her er udluftning også vejen til at finde en stabil luftfugtighed. 

Husk også altid at lukke badeværelsesdøren, når du har været i bad – og undgå at tørre tøj indendørs. Begge dele vil forringe luftfugtigheden i dit hjem. 

3. Sænk CO2-niveauet 

Når vi ånder i luften, øges mængden af CO2 omkring os. Særligt, hvis mange mennesker er samlet inden døre, vil CO2-niveauet stige eksplosivt

CO2-niveauet forringer luftkvaliteten i dit hjem – og derfor bør du holde det nede. 

Både CO2-niveau og luftfugtighed vil finde sit rette leje, hvis du husker at lufte rigtigt ud. 

Birdie hjælper med at holde styr på udluftningen

Birdie hjælper dig med at forbedre dit indeklima ved at reagere, når CO2-niveauet bliver for højt. På den måde får du et klart signal om, at luftkvaliteten er dårlig. 

Det får dig til at lufte ud og giver dig alle de andre fordele ved udluftningen, fordi du forbedrer luftfugtigheden og “tømmer ud” i de andre sundhedsskadelige partikler.

I Weekendavisen siger Pawel Wargocki, lektor ved DTU Sustain: 

“Vi skal tænke på ren luft, som vi tænker på rent vand og friske fødevarer. Her går vi ikke på kompromis, det skal vi heller ikke gøre med indeklima.”

Med Birdie får du hjælp til at tage både din sundhed og sikkerhed alvorligt.

Andre læste også

Clean Air Increases Your Health and Well-being – Seven Steps to Improve Air Quality in Your Home