Luftfugtighed er afgørende for et sundt indeklima: Sådan forbedrer du den

Humidity is crucial for a healthy indoor climate: Here's how to improve it

Indeklima er et stort usynligt problem, og alt for mange giver det ikke det rette sundhedsfokus.  

Faktisk bør vi tænke på indeklimaet på samme måde som kost, motion og rygning, slår førende indeklimaforskere fast. 

Luftfugtigheden indendørs er afgørende for et godt og sundt indeklima. Derfor kigger vi her nærmere på, hvad luftfugtighed er, og hvordan du måler og forbedrer den. 

Hvad er luftfugtighed?

Luftfugtighed er et udtryk for, hvor meget vand luften indeholder. 

Luftfugtigheden i dit hjem har stor betydning for dit indeklima, og den må ikke være for høj eller lav. Er den for høj, er det for fugtigt i din bolig – er den for lav, er det for tørt. 

Den optimale luftfugtighed 

Hvad er den optimale luftfugtighed indendørs? 

Det afhænger af årstiden

  • Vinter – en luftfugtighed under 40-45 % 
  • Sommer – en luftfugtighed under 60-65 %

Udluftning er den bedste måde at skabe den optimale mængde af fugt i luften. Det er både Sundhedsstyrelsen og WHO enige om. 

Det kan lyde besværligt at måle på luftfugtigheden indendøre – og det behøver du egentlig heller ikke. Lufter du nok ud hver dag, får du som regel stabiliseret fugtigheden i luften og skabt den rette luftfugtighed. 

Høj og lav luftfugtighed kan give boligskader 

Det er hverken godt for dig eller din bolig med for høj eller lav luftfugtighed. Begge dele kan give skader på din bolig. 

Konsekvensen af for høj luftfugtighed 

Skimmelsvamp er et af de største problemer, der følger med for meget fugt i luften. Skimmelsvamp kan lystigt boltre sig i et fugtigt miljø

Hvis du vil undgå skimmelsvamp i dit hjem, skal du derfor sørge for at holde luftfugtigheden nede. 

Tegn på for meget fugt i luften

Du kan holde øje med en række tegn på, at luftfugtigheden er for høj. 

Hold blandt andet øje med: 

  • Kondens på rudens indvendige side
  • Indelukket og “muggen” lugt
  • Mørke pletter på vægge 

Lav luftfugtighed – skader på træværk 

Er luften for tør, kan det skade træværket i dit hjem. 

Det gælder både trægulve, døre og karme, der kan sprække. Derudover kan det også skade andre af boligens byggematerialer. 

Tør luft er typisk et problem om vinteren – og særligt, når der er hård frost – fordi kold luft binder mindre fugt end varm luft. 

Luftfugtigheden kan forringe din sundhed 

Både for lav og for høj luftfugtighed indendørs kan have negative konsekvenser for din sundhed. 

Symptomer kan være: 

  • Træthed
  • Tørre og irriterede slimhinder (øjne, næse og svælg)
  • Hovedpine
  • Tør hud
  • Astma og allergi 

CO2 giver dårlig luftkvalitet 

Når vi trækker vejret, dræner vi luften for ilt og udånder samtidig CO2, der fylder rummet – og det forringer luftkvaliteten markant. Det betyder, at vi trækker vejret i “brugt luft”. 

“CO2 er den mest anvendte indikator på dårlig luftkvalitet i rum, hvor den største forureningskilde er personbelastningen (mennesker).” Sådan siger indeklimaekspert og bæredygtighedsingeniør Nanna Sørensen. 

Desto flere mennesker, du er sammen med i et rum, desto mere CO2 vil I afgive. Det nedsætter luftkvaliteten og dermed også et sundt indeklima. 

Birdie falder død om ved for højt CO2-niveau 

Birdie fortæller dig straks, når CO2’en har nået et niveau, der forringer indeklimaet. 

Luft er et afgørende livsvilkår. Og når Birdie bliver kvalt i dårlig luft fyldt med CO2, falder den død om. 

Det er et signal til dig om, at du trænger til at lufte ud. Heldigvis vækker du den til live igen, når du lufter ud og skifter den gamle CO2-fyldte luft ud med frisk ilt. 

Hvordan måler man luftfugtighed?

Den optimale luftfugtighed i din bolig kommer ikke af sig selv. Men hvordan ved du, at du har skabt de rette betingelser for luft i din bolig? 

Udluftning. 

CO2-niveau og luftfugtighed – udluftning er svaret

Luftens fugtighed og CO2-niveauet hænger sammen, ifølge eksperter

CO2 er den største forureningskilde i dit hjem, men lufter du ud i forhold til Birdie, vil du stort set altid få banket CO2-niveauet ned og samtidig få den rette luftfugtighed. 

Lufter du i stedet ud i forhold til luftfugtighed, vil du ofte komme til at lufte for lidt ud, fordi den sjældnere overstiger grænseværdierne.

Og så risikerer du at trække vejret i et indeklima med gammel, brugt og CO2-fyldt luft. 

Birdie er ikke beregnet til vådrum – men i boligens øvrige rum vil den i henhold til CO2-niveauet og udluftning være en hjælp til at holde fugten i luften på det rette niveau. 

3 gode råd til den rette luftfugtighed i dit hjem 

Her følger 3 vigtige råd til at optimere luftfugtigheden indendørs:

1. Luft ud med gennemtræk 

For at få luftet godt nok ud, kræver det også, at du lufter rigtigt ud. 

Det gør du ved at lave gennemtræk 3 gange om dagen i 5-10 minutter. Åbn et vindue på hver side af rummet – det nytter ikke at åbne et enkelt eller sætte vinduet på klem i lang tid. 

Der skal ikke mere end få minutter til med gennemtræk – det viser din Birdie dig også, når den igen står rank på sin gren. 

Mange lufter ud for længe med vinduerne åbne i timevis eller over en hel dag. Det kan afkøle væggene for meget og være dyrt for varmeregningen. 

2. Hold nogenlunde samme temperatur i alle rum

Har du et værelse i din bolig, du sjældent bruger? Så kan det være fristende at undgå at varme det op. 

Men det er en dårlig løsning for dit indeklima. 

Når varme fra de andre rum siver ind i det kolde, vil luftfugtigheden hurtigt stige. Det kan danne kondens, som både sætter sig på tapeter og vinduer. 

3. Luft ekstra godt ud på badeværelset 

For at opretholde en sund luftfugtighed er det vigtigt at lufte ekstra godt ud i vådrum som badeværelser og vaskerum. 


Damp og fugt fra både bad og vaskemaskine/tørretumbler vil få luftens fugtighed til at stige. Derfor er det også vigtigt, at du lukker døren til rummene og tænder for ventilationsanlægget (hvis du har et) og åbner vinduet godt op.

Andre læste også

Create a Healthy and Fresh Work Environment: Guide to Optimizing the Indoor Climate at the Office
Use Plants as Air Purifiers and Improve Indoor Air Quality